{"id":1186,"date":"2023-09-19T13:00:21","date_gmt":"2023-09-19T11:00:21","guid":{"rendered":"https:\/\/propublica.dk\/?p=1186"},"modified":"2026-03-07T09:40:51","modified_gmt":"2026-03-07T07:40:51","slug":"klarere-normer-for-offentlig-kommunikation-det-er-naesten-som-om-fakta-ikke-laengere-betyder-noget","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/propublica.dk\/en\/klarere-normer-for-offentlig-kommunikation-det-er-naesten-som-om-fakta-ikke-laengere-betyder-noget\/","title":{"rendered":"Clearer norms for public communication: \u201cIt\u2019s almost as if facts don\u2019t matter anymore\u201d"},"content":{"rendered":"\n

Professor i kommunikation og demokrati ved University of Pennsylvania i USA, Michael X. Delli Carpini, efterlyser klarere demokratiske normer for regerings- og myndighedskommunikation.<\/em><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Michael X. Delli Carpini. Foto: Eric Sucar \/ University of Pennsylvania<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

19. september 2023<\/p>\n\n\n\n

– I mine m\u00f8rkeste \u00f8jeblikke har jeg det som om, at oplysningstiden er ved at n\u00e5 sin afslutning, hvor kendsgerninger ikke l\u00e6ngere betyder noget for folk.<\/p>\n\n\n\n

Professor Michael X. Delli Carpini er omhyggelig med at tage forbehold. Han \u00f8nsker ikke at lyde overdrevet dramatisk. Desuden taler han specifikt om den amerikanske regerings- og myndighedskommunikation og den amerikanske offentlige debat.<\/p>\n\n\n\n

Alligevel mener han, at der er meget p\u00e5 spil i disse \u00e5r. Regerings- og myndighedskommunikation spiller if\u00f8lge ham en vigtig rolle i udviklingen og p\u00e5virker i stigende grad, hvordan offentlig debatkultur udvikler sig \u2013 en af hovedkomponenterne i det liberale demokrati. Ikke kun i USA, men overalt i Vesten, herunder i Europa.<\/p>\n\n\n\n

I den amerikanske professors \u00f8jne er den post-faktuelle \u00e6ra en alvorlig trussel mod vores samfund. Herunder den faktarelativisme, der kommer fra politisk hold, og som bliver accelereret af sociale medier.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg har ikke lyst til at tro p\u00e5, at kendsgerninger ikke betyder noget for os l\u00e6ngere. For det f\u00f8rer til forestillinger om, at demokratiet m\u00e5ske ikke er det system, der fungerer bedst, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– Men for mig er demokrati den eneste styreform, der reelt er retf\u00e6rdig, s\u00e5 derfor synes jeg, at vi skal fokusere p\u00e5, hvordan vi kan \u00e6ndre p\u00e5 situationen.<\/p>\n\n\n\n

Folkevalgte er udslagsgivende for demokratiets legitimitet<\/strong><\/p>\n\n\n\n

En af de vigtigste drivkr\u00e6fter for folks tillid til det repr\u00e6sentative demokrati er folkestyrets repr\u00e6sentanter selv.<\/p>\n\n\n\n

“Folks opfattelse af den demokratiske samfundsmodel, vi indg\u00e5r i, formes af de folkevalgte, uanset om det er en guvern\u00f8r i en stat, en borgmester i en by, pr\u00e6sidenten for et land eller parlamentet og landets lovgivere,” p\u00e5peger Delli Carpini.<\/p>\n\n\n\n

Nyere forskning fra London University College<\/a> (pdf) indikerer, at en popul\u00e6r demokratisk reform ville v\u00e6re, hvis “politikere talte mere \u00e6rligt,” ligesom unders\u00f8gelsen viser betydelig folkelig st\u00f8tte i den britiske befolkning til at indf\u00f8re regler og kontrolmekanismer for at opretholde integriteten blandt politikere.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
London University College’s survey blandt briterne om deres pr\u00e6ferencer for integritet og ansvarlighed i politik. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

“Normer som minimum, regler s\u00e5 meget som muligt”<\/strong><\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 samme m\u00e5de lyder det fra Delli Carpini, at repr\u00e6sentanter for f\u00e6llesskabet b\u00e6rer et stort ansvar.<\/p>\n\n\n\n

Han mener, at det burde v\u00e6re naturligt at v\u00e6re \u00e6rlig for en person, der er betroet med et offentligt hverv. Men ser man p\u00e5 virkeligheden med pragmatiske briller, tilf\u00f8jer han, at det nok godt kan v\u00e6re en id\u00e9 at overveje klarere demokratiske normer eller retningslinjer for regerings- og myndighedskommunikation, eller endda regulering, dvs. indf\u00f8relse af egentlige regler og kontrol.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg synes, at der b\u00f8r v\u00e6re normer som minimum og regler s\u00e5 meget som muligt for, hvordan repr\u00e6sentanter for vores regering og myndigheder kommunikerer, og hvad de kommunikerer om, forklarer Delli Carpini.<\/p>\n\n\n\n

Normerne b\u00f8r adressere, hvad vi som borgere b\u00f8r forvente af vores folkevalgte og vores offentlige myndigheder med hensyn til deres kommunikation og bidrag til samfundsdebatten. Ligesom vi forventer, at vores f\u00e6lles, offentlige institutioner i vores demokrati s\u00f8rger for sundhedspleje, veje, tog, skoler, sanitet og s\u00e5 videre.<\/p>\n\n\n\n

Demokratiske v\u00e6rdier<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Men, understreger han, det er et vanskeligt sp\u00f8rgsm\u00e5l. P\u00e5 den ene side \u00f8nsker vi ikke, at en pr\u00e6sident eller en statsminister lyver for os eller manipulerer med os. P\u00e5 den anden side \u00f8nsker vi heller ikke at begr\u00e6nse ytringsfriheden.<\/p>\n\n\n\n

– Hensynet til ytringsfrihed, is\u00e6r i politik, g\u00f8r det meget vanskeligt at holde politikere ansvarlige for, hvad der bliver sagt, siger Delli Carpini.<\/p>\n\n\n\n

Men vi b\u00f8r som absolut minimum tage diskussionen om hvilke normer, der b\u00f8r g\u00e6lde for regeringers og myndigheders kommunikation, forts\u00e6tter han.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg mener, at uanset hvordan og hvad man kommunikerer [som regerings- eller myndighedsrepr\u00e6sentant, red.], s\u00e5 skal det v\u00e6re med udgangspunkt i et s\u00e6t demokratiske v\u00e6rdier.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Delli Carpini i debat med USA’s pr\u00e6sident Joe Biden i 2017. Foto: Eric Sucar \/ University of Pennsylvania<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Faktuelt s\u00e5 godt vi kan<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Delli Carpini understreger, at det er afg\u00f8rende vigtigt for den demokratiske legitimitet, at vi som borgere kan stole p\u00e5, hvad ministre, borgmestre og offentlige myndigheder siger, n\u00e5r de kommunikerer og freml\u00e6gger deres initiativer, projekter og ideer.<\/p>\n\n\n\n

Uanset hvad ministre, borgmestre eller offentlige myndigheder kommunikerer, b\u00f8r de g\u00f8re det inden for en faktuel ramme – s\u00e5 godt som der nu er kendskab til fakta.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg mener “fakta” i anf\u00f8rselstegn, fordi det nogle gange er sv\u00e6rt at vide, hvad en kendsgerning pr\u00e6cist er. Men ideelt set b\u00f8r der for eksempel v\u00e6re masser af rum for uenighed om, hvad den rigtige politik skal v\u00e6re for at kontrollere klima\u00e6ndringer, men det b\u00f8r ikke v\u00e6re s\u00e5dan ‘alts\u00e5, der er faktisk ingen klima\u00e6ndringer’ i betragtning af de overv\u00e6ldende videnskabelige beviser, siger Delli Carpini.<\/p>\n\n\n\n

Nogle gange tror vi, at vi kender sandheden<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Han p\u00e5peger, at der p\u00e5 markedsf\u00f8ringsomr\u00e5det og i forbrugskulturen g\u00e6lder regler for, hvad der m\u00e5 meldes ud til offentligheden, og at virksomheder generelt ikke m\u00e5 sige, hvad de vil, uden at der i et eller andet omfang findes dokumentation for det. Men s\u00e5dan er det ikke, n\u00e5r det handler om den kommunikation, der kommer fra regeringen.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg har fuld forst\u00e5else for frygten for, at lovgivning om, hvad man m\u00e5 sige som folkevalgt, kan bevirke, at folk i uhensigtsm\u00e6ssigt omfang bliver forhindret i at sige visse ting.<\/p>\n\n\n\n

Han erkl\u00e6rer sig selv som tilstr\u00e6kkelig stor fortaler for individuelle frihedsrettigheder til at sige, at vi nogle gange tror, at vi kender \u2019sandheden\u2019, men at det s\u00e5 viser sig efterf\u00f8lgende, at vi tager fejl.<\/p>\n\n\n\n

– Men hvis vi forpligter os seri\u00f8st til at fors\u00f8ge at basere os p\u00e5 fakta og p\u00e5 at holde fast i demokratiske v\u00e6rdier, s\u00e5 kan vi komme langt.<\/p>\n\n\n\n

Det bekymrer ham, at det b\u00e5de i USA og i andre dele af verden efter hans mening er blevet \u2019gratis\u2019 at frems\u00e6tte klart usandf\u00e6rdige p\u00e5stande. Engang udl\u00f8ste det en negativ reaktion i offentligheden, hvilket fungerede som en m\u00e5de at holde folkestyrets repr\u00e6sentanter op p\u00e5 deres demokratiske forpligtelser p\u00e5. Det er ikke tilf\u00e6ldet nu.<\/p>\n\n\n\n

– Det ser ud til, at vi i USA befinder os i en periode, hvor folk kan v\u00e6re fuldst\u00e6ndig klar over, at det, en folkevalgt siger, er faktuelt forkert, samtidigt med at de stadig st\u00f8tter den person. Der er ingen pris at betale for at vildlede offentligheden. <\/p>\n\n\n\n

Demokratisk uddannelse<\/strong><\/p>\n\n\n\n

En faktabaseret offentlig debat alene er dog ikke nok til at f\u00e5 folk til at st\u00f8tte demokratiet if\u00f8lge den amerikanske professor.<\/p>\n\n\n\n

– Det handler ikke kun om, at offentlige kommunikat\u00f8rer skal kommunikere bedre og i overensstemmelse med grundl\u00e6ggende demokratiske principper. Det handler ogs\u00e5 om, hvordan vi arbejder med borgerne for at f\u00e5 dem til at gribe bolden og forst\u00e5, hvad de skal g\u00f8re med den.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge professoren handler det om, hvordan vi forbereder os som borgere til at leve i et demokrati. Det handler om demokratisk uddannelse. I den sammenh\u00e6ng er han ikke s\u00e6rlig stolt af forholdene i sit eget land.<\/p>\n\n\n\n

– I USA g\u00f8r vi et forf\u00e6rdeligt stykke arbejde med at uddanne folk til demokrati. Det varierer nok meget fra land til land i Europa. Der er b\u00e5de brug for et kommunikationsmilj\u00f8 fra de offentlige demokratiske institutioner, der kan forsyne os nyttige og brugbare oplysninger, men det er ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt, at vi som borgere er klar over, hvad vi skal g\u00f8re med de oplysninger. S\u00e5 en del af arbejdet handler ogs\u00e5 om skoler og uddannelsessystemer.<\/p>\n\n\n\n

Demokratisk kommunikation i den offentlige sektor
<\/strong>De folkevalgte, skolesystemet, nyhedsmedierne og borgerne; alle vitale dele i et velfungerende demokrati.<\/p>\n\n\n\n

Dette g\u00e6lder ogs\u00e5 for de offentlige kommunikat\u00f8rer, der arbejder med regerings- og myndighedskommunikation.<\/p>\n\n\n\n

Faktisk kan offentlige kommunikat\u00f8rer og s\u00e6rlige r\u00e5dgivere potentielt have meget at skulle have sagt p\u00e5 grund af deres arbejdsfunktion.<\/p>\n\n\n\n

– Noget af den mest effektive kritik af folkevalgte, der ikke f\u00f8lger demokratiske v\u00e6rdier og en faktabaseret tilgang, kan komme fra de mennesker, der arbejder for dem. Kritikken kan foreg\u00e5 offentligt med fynd og klem ved at folk fx tr\u00e6der tilbage, eller den kan finde sted i form af en kritik, der bygges ind i systemet.<\/p>\n\n\n\n

I tr\u00e5d med den tankegang opfordrer Delli Carpini offentlige kommunikat\u00f8rer til at arbejde p\u00e5 at opbygge en st\u00e6rkere og klarere demokratisk selvbevidsthed.<\/p>\n\n\n\n

– At udvikle en tilgang, en teori, en praksis for offentlig regerings- og myndighedskommunikation, lige s\u00e5 veludviklet som inden for markedsf\u00f8ring og branding, men udviklet specifikt til offentlig kommunikation: Det ville v\u00e6re f\u00e6nomenalt.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Michael X. Delli Carpini er professor emeritus i kommunikation og demokrati ved Annenberg School for Communication ved Pennsylvania University i USA.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hans forskning udforsker borgerens rolle i demokratisk politik, med s\u00e6rlig v\u00e6gt p\u00e5 massemediers og informations- og kommunikationsteknologiers indvirkning p\u00e5 den offentlige samtale, deliberative processer samt befolkningens viden om politiske forhold viden og politisk deltagelse.<\/em><\/p>\n\n\n\n

I 2008 modtog Delli Carpini prisen for bedste bog fra American Association for Public Opinion Research for sin bog “What Americans Know About Politics and Why It Matters”.<\/em><\/p>\n\n\n\n

I 2020 bidrog han til The Handbook of Public Sector Communication, redigeret af Vilma Luoma-aho og Mar\u00eda-Jos\u00e9 Canel, med et kapitel med titlen “Public Sector Communication and Democracy.”<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Professor i kommunikation og demokrati ved University of Pennsylvania i USA, Michael X. Delli Carpini, efterlyser klarere demokratiske normer for regerings- og myndighedskommunikation. 19. september 2023 – I mine m\u00f8rkeste \u00f8jeblikke har jeg det som om, at oplysningstiden er ved at n\u00e5 sin afslutning, hvor kendsgerninger ikke l\u00e6ngere betyder noget for folk. Professor Michael X. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1193,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"wp-custom-template-nyheder","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[],"class_list":["post-1186","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-artikel"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t