{"id":1222,"date":"2024-01-08T09:41:50","date_gmt":"2024-01-08T07:41:50","guid":{"rendered":"https:\/\/propublica.dk\/?p=1222"},"modified":"2026-03-07T09:40:51","modified_gmt":"2026-03-07T07:40:51","slug":"vil-de-overhovedet-kommunikeres-med-eller-irriterer-du-dem-bare","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/propublica.dk\/en\/vil-de-overhovedet-kommunikeres-med-eller-irriterer-du-dem-bare\/","title":{"rendered":"\u201cDo they even want to be communicated with, or are you actually annoying them?\u201d"},"content":{"rendered":"\n

Hun er adf\u00e6rdsforsker og kan godt lide myndighedskommunikation baseret p\u00e5 evidens og demokratisk etik. M\u00f8d Sharon.<\/em><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Privatfoto.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

5. januar 2023<\/p>\n\n\n\n

Regeringer og myndigheder i Europa bruger hvert \u00e5r millioner p\u00e5 kampagner og kommunikation, som p\u00e5virker menneskers liv og den offentlige debat.<\/p>\n\n\n\n

Fra den mindste SoMe-post til landsd\u00e6kkende kampagner r\u00e6kker regeringer ud til folk for at informere, engagere og diskutere.<\/p>\n\n\n\n

Men hvor mange af indsatserne er reelt god brug af skatteydernes penge? I hvor h\u00f8j grad g\u00f8r de vores liv lettere og vores demokratier bedre?<\/p>\n\n\n\n

Sharon Rosenrauch leder en adf\u00e6rdsvidenskabelig enhed i det australske klima,- energi- og milj\u00f8ministeriums afdeling for gr\u00f8n omstilling. Vi m\u00f8dte hende online for at tale om konsekvenserne af \u200b\u200boffentlig kommunikation for samfundet generelt, og om hvordan hendes enhed hj\u00e6lper den australske regering med at kommunikere effektivt, evidensbaseret og demokratisk med borgerne.<\/p>\n\n\n\n

Starter med at lytte<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Som udgangspunkt starter hun og hendes kolleger med at lytte til de mennesker, en politik eller en kampagne indvirker p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

– Hvis du for eksempel gerne vil have flere kvinder til at uddanne sig som civilingeni\u00f8rer, s\u00e5 giver det sig selv, at det prim\u00e6rt er dem, du skal rette din indsats mod. S\u00e5 vi starter med at unders\u00f8ge de mennesker, en politik er rettet mod.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan er det ikke altid. Nogle gange baseres kampagner p\u00e5 antagelser, p\u00e5peger hun, og hvis folk fx ikke f\u00f8lger budskaberne i en kampagne, er det ikke altid, de kommunikationsansvarlige ved, hvad \u00e5rsagerne er til det.<\/p>\n\n\n\n

– Det kan for eksempel v\u00e6re, at du fors\u00f8ger at f\u00e5 unge til at melde sig til en uddannelse, hvor optaget g\u00e5r sl\u00f8jt. Du antager s\u00e5, at problemet er kendskabsniveauet. Folk ved ikke, at programmet eksisterer, t\u00e6nker du. Derfor er der brug for en gigantisk kommunikationskampagne for at \u00f8ge kendskabet til uddannelsen, ikke?<\/p>\n\n\n\n

En dyr \u00f8velse<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Ikke n\u00f8dvendigvis. Sharon og hendes kolleger opfordrer regeringer og myndigheder til at engagere sig med de mennesker, en politik eller kampagne p\u00e5virker, f\u00f8r de g\u00f8r andet.<\/p>\n\n\n\n

– Du vil m\u00e5ske opdage, at det ikke er kendskabsniveauet, der er noget galt med, men at du kommunikerer til et yngre segment, der g\u00e5r p\u00e5 nettet med mobilen \u2013 og s\u00e5 det v\u00e6re, at den hjemmeside, de skal ind p\u00e5 for at s\u00f8ge ind, er utroligt bruger-uvenlig p\u00e5 en mobil enhed, siger hun.<\/p>\n\n\n\n

I s\u00e5 fald kan en indsats for at \u00f8ge kendskabet til uddannelsen gennem en kommunikationskampagne give bagslag, forklarer hun. Flere f\u00e5r kendskab til uddannelsen, flere bruger deres telefoner for at g\u00e5 ind p\u00e5 hjemmesiden, flere bliver frustrerede og f\u00e5r sig en d\u00e5rlig oplevelse.<\/p>\n\n\n\n

– S\u00e5 er det en rigtig dyr \u00f8velse, du lige har lavet. I bedste fald er der ikke kommet noget ud af anstrengelserne, og i v\u00e6rste fald kan det give en boomerang-effekt, siger Sharon.<\/p>\n\n\n\n

At lytte til og engagere sig i m\u00e5lgruppen er den bedste m\u00e5de at finde ud af, hvad de ved, og hvordan de gerne vil kommunikeres med, forklarer hun.<\/p>\n\n\n\n

– Vil de overhovedet kommunikeres med, eller irriterer du dem bare? Nogle gange er det en minimal indsats p\u00e5 det pr\u00e6cist rigtige tidspunkt, der virker.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge den australske adf\u00e6rdsforsker tager mange offentlige kommunikationskampagner ikke h\u00f8jde for folks adf\u00e6rd. I stedet er de baseret p\u00e5 de antagelser, som ansatte i myndighederne har, uden at de n\u00f8dvendigvis har talt med de mennesker, der i sidste ende skal v\u00e6re modtagerne af budskaberne.<\/p>\n\n\n\n

Social licens i den gr\u00f8nne omstilling<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Ligesom mange andre lande arbejder Australien p\u00e5 at omstille sin energiproduktion. M\u00e5let er at reducere udledningen af drivhusgasser i overensstemmelse med Paris-aftalen<\/a>. Sharon og hendes kolleger har med det udgangspunkt forsket i et koncept, som har v\u00e6ret anvendt i landets mineindustri: Social licens.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Nogle vil hellere se elmaster p\u00e5 billeder frem for at v\u00e6re naboer til dem. Foto: Matthew Henry\/Unsplash<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I forhold til den gr\u00f8nne omstilling handler det om at opbygge og vedligeholde lokal opbakning til infrastrukturprojekter i forbindelse med udbygning af vedvarende energi.<\/p>\n\n\n\n

– Vi fandt ud af gennem nogle af vores unders\u00f8gelser, at lokal modstand ikke er drevet af det, man tror. Folk er generelt meget positivt stemt for vedvarende energi. Men nogle infrastrukturforhold er d\u00e5rligt forst\u00e5et. For eksempel nogle af de transmissionslinjer, der transporterer den vedvarende energi fra det sted, hvor den laves, til det sted, hvor den i sidste ende bliver brugt, siger hun.<\/p>\n\n\n\n

– Hvis den historie ikke er blevet fortalt, eller hvis den m\u00e5de, den er blevet fortalt p\u00e5, ikke er blevet forst\u00e5et, giver det masser af plads til, at folk kan komme ind med deres alternative narrativer. Nogle gange er de narrativer bundet op p\u00e5 kommercielle eller politiske s\u00e6rinteresser, og det er der, vi s\u00e5 ser en \u00f8get forvirring og en faldende tillid, siger hun.<\/p>\n\n\n\n

Men er der ikke en risiko her for at reducere legitim demokratisk modstand mod gr\u00f8nne omstillingsprojekter til, at der er nogle historier, der bare ikke er blevet delt med befolkningen endnu?<\/p>\n\n\n\n

– Alts\u00e5, det er jo ikke kun vores narrativ. Det er et narrativ skabt af fagfolk i vores f\u00e6llesskab. Jeg vil m\u00e5ske ikke engang kalde det ‘vores’ narrativ, for det er et hovedsageligt globalt narrativ baseret p\u00e5 konsensus fra videnskabsfolk over hele verden. S\u00e5 det kommer ud fra et fundament af evidens.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r det er sagt, ser Sharon slet ikke kritikken som en d\u00e5rlig ting.<\/p>\n\n\n\n

– Du vil ikke have en befolkning med blind tillid til regeringen. Et sundt niveau af skepsis er en vigtig del af et sundt demokrati. Det er vigtigt at st\u00e5 til ansvar, n\u00e5r vi bruger skatteydernes penge, siger hun.<\/p>\n\n\n\n

Borgerforsamlinger b\u00f8r bruges med forsigtighed<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I Europa bliver der i tiltagende grad etableret borgerr\u00e5d og -forsamlinger for at \u00f8ge lokalsamfundenes involvering og engagement og underst\u00f8tte politikker som for eksempel den gr\u00f8nne omstilling.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Borgere bliver i stigende grad involveret direkte i politikudvikling og -implementering. P\u00e5 dette billede hygger de sig dog bare p\u00e5 en gade i M\u00fcnchen, Tyskland. Foto: Pixabay<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Men if\u00f8lge Sharon skal vi t\u00e6nke os om i forhold til hvordan vi bruger og ansporer til at anvende den slags. Det handler om at ‘udvise sund forsigtighed’, siger hun.<\/p>\n\n\n\n

De kan give en stemme til folk, der ellers ikke ville have en. Men nogle gange, advarer hun, kan det at bringe en stor gruppe mennesker sammen i borgerforsamlinger f\u00f8re til mere forudindtaget beslutningstagning, end hvis giver folk flere forskellige muligheder for at give feedback.<\/p>\n\n\n\n

– Mennesker er i sidste ende dyr inden under vores jakkes\u00e6t og makeup. Det ynder vi at glemme. Men der kommer et niveau af psykologisk sikkerhed af at t\u00e6nke eller reagere p\u00e5 samme m\u00e5de som dem, du sammenligner dig med.<\/p>\n\n\n\n

Social accept og gruppet\u00e6nkning<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Derfor er det vigtigt at s\u00f8rge for, at der er et system p\u00e5 plads til at kontrollere noget af denne gruppebaserede bias [forudindtagethed, red.]. Mennesker str\u00e6ber generelt efter at fremst\u00e5 socialt acceptabelt, og det giver en stor bias, p\u00e5peger hun. Folk sk\u00e6ver til person, der opfattes som leder af en gruppe eller et f\u00e6llesskab, for at f\u00e5 en rettesnor i forhold til, hvordan de skal opf\u00f8re sig. Og, h\u00e6vder Sharon, det m\u00e5ske ikke er et s\u00e6rlig demokratisk beslutningsforum.<\/p>\n\n\n\n

Der er dog m\u00e5der at afb\u00f8de bias p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

– Det kan for eksempel v\u00e6re, at man f\u00e5r lederen til at vente med at give udtryk for sine synspunkter f\u00f8r til allersidst. P\u00e5 den m\u00e5de opmuntrer man til, at de mere stille i rummet ogs\u00e5 f\u00e5r sagt, hvad de mener, siger hun.<\/p>\n\n\n\n

En anden potentiel sk\u00e6vhed, der kan opst\u00e5 i borgerforsamlinger og -r\u00e5d, er gruppet\u00e6nkning. Den indfinder sig, n\u00e5r nogle f\u00e5 begynder at sige det samme, hvorefter alle pludselig hopper med p\u00e5 vognen.<\/p>\n\n\n\n

For at undg\u00e5 det kan man s\u00e6tte et \u201dr\u00f8dt hold” ind i gruppen best\u00e5ende af nogle f\u00e5 personer, der f\u00e5r besked p\u00e5 at komme med afvigende holdninger. Det kan f\u00e5 folk til at overveje flere alternativer og udvide deres perspektiver, og det indeb\u00e6rer, at de kommer til at t\u00e6nke mere over, hvad fordelene egentlig er ved den holdning, de har.<\/p>\n\n\n\n

– Endelig er det meget vigtigt at sikre sig, at regeringer og myndigheder ikke giver folk en tom stemme og en falsk tro p\u00e5, at de har mulighed for at p\u00e5virke beslutninger, der allerede er truffet. Gennemsigtighed er n\u00f8glen og b\u00f8r v\u00e6re et ledende princip i al offentlig kommunikation, siger Sharon.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s mere<\/strong><\/p>\n\n\n\n