Netværk om generativ AI

AI-forordningen (AI Act) træder i kraft i Europa i disse år. Både din chef, dine kolleger og dine medborgere forventer, at du ved, hvad I må og hvad I ikke må. Er du helt skarp på forordningens betydning for dit og din myndigheds helt lavpraktiske brug af kunstig intelligens i kommunikationsarbejdet?

Lige så vigtigt: Regeringen satser stort på kunstig intelligens og vil have, at Danmark kommer på forkant med udviklingen. Er du og de kolleger i din myndighed, du rådgiver, klar til at udnytte teknologiens potentiale uden at sætte jeres myndigheds troværdighed og din kommunikationsfaglighed over styr?

Sidst, men ikke mindst, er det en god idé at holde sig fagligt opdateret. Som en Harvardprofessor har sagt: “AI kommer ikke til at erstatte mennesker. Men mennesker med AI kommer til at erstatte mennesker uden AI.” Forventningen hos vores politiske foresatte er, at teknologien kan frigøre 30.000 årsværk i den offentlige sektor frem mod 2035.

I ProPublicas netværk om generativ AI for offentlige kommunikatører bliver du klædt på til at omfavne teknologien og bruge den til borgernes, samfundets, din myndigheds og dit eget bedste.

Du får lavpraktiske redskaber fra eksperter og praksisnære erfaringer fra andre myndigheder til at effektivisere og forbedre din myndigheds kommunikation.

Kort sagt: Effektiv og troværdig kommunikation med generativ AI – efter bogen.

Mål: At effektivisere og forbedre din myndigheds kommunikation ved brug af generativ AI inden for rammerne af reglerne om AI i EU.

Emner: Love og regler. Prompts og værktøjer. Etik og troværdighed. Effektivisering og frigørelse af tid. Konkrete use-cases fra andre myndigheder.

Deltagerantal: Mindst 10 og maksimalt 25 deltagere pr. netværk.

Tid og mødefrekvens: 4 gange over 12 måneder fra kl. 9-13 inkl. frokost.

Kommende netværksmøder

  • Tirsdag den 8. september 2026
  • Tirsdag den 24. november 2026
  • Tirsdag den 16. februar 2027
  • Tirsdag den 25. maj 2027

Pris: 12.000 kr. ex. moms for 4 gange.

Det går pengene til: ProPublica er en nonprofit-forening. Eventuelt overskud fra kurser og netværk går til at finansiere ProPublicas arbejde for at styrke demokratierne i de europæiske lande ved at udvikle og promovere nye offentlige kommunikationsfaglige standarder for offentlig regerings- og myndighedskommunikation i Danmark og Europa med et reelt demokratisk udgangspunkt.

Hvor: Værtskabet går på skift hos netværksdeltagerne. Da vi desværre ikke har filialer endnu, afholdes møder af praktiske årsager i Københavnsområdet.

Forventninger til dig: Du skal være ansat som kommunikations- eller pressemedarbejder i en offentlig myndighed (ministerium, styrelse eller kommune) for at kunne deltage i netværket. Det kræver som udgangspunkt ikke forberedelse at medvirke, men det er en fordel at have et basiskendskab til de værktøjer, der findes. Ring til os, hvis du er i tvivl.

Undervisere:

  • Jonas Bladt Hansen. Erfaren rådgiver og ekspert inden for strategisk og praktisk brug af generativ AI. Mere end over 20 års erfaring med organisatorisk udvikling. Har rådgivet mere end 100 private og offentlige organisationer.
  • Thomas Dybro Lundorf. Kommunikationschef i offentlige myndigheder siden 2007. Pt. kommunikationschef og faglig tovholder for generativ AI i Digitaliseringsstyrelsen – der i øvrigt har ansvaret for at vejlede virksomheder og myndigheder om reglerne i AI-forordningen.

Tilmelding: Send en mail til info@propublica.dk med navn, arbejdssted og telefonnummer.

Spørgsmål? Skriv eller ring til os – se under kontakt.

da_DKDansk