I den østrigske hovedstad eksperimenterer de med borgerdrevne grønne omstillingsprojekter og nye måder at praktisere demokrati på. Byrådets kommunikation spiller en væsentlig rolle. Mød Katharina Toth fra Vienna Climate Team.

18. januar 2024

Der findes et trafikknudepunkt i Wien ved navn Bahnhof Ottakring. Det er fair at sige, at det ikke lige er stedet, hvor man hænger for meget ud. Som Katharina Toth fra Vienna Climate Team udtrykker det:

– Det er ret grimt.

Tusindvis af mennesker passerer knudepunktet hver dag. Forestil dig en plads cirka 1.600 kvadratmeter grå beton, drypsvedigt varmt om sommeren, ikke specielt egnet til de stadigt hyppigere hedebølger og heftige byger, som klimaændringerne medfører.

Men sådan bliver det ikke ved at være. Ikke ret meget længere.

Mere end tusind forslag

I et pilotprojekt, der foreløbigt er kørt i 2022 og 2023, er Wiens borgere og deres idéer stået i spidsen for en grøn omstilling af byen. Wiens byråd har sammensat et hold af medarbejdere, Vienna Climate Team, der har arbejdet med at støtte borgerne i at præsentere klimaprojektidéer og beslutte hvilke af dem, der skal føres ud i livet i byen. Budgettet har været på 20 euro pr. borger.

Mere end tusind idéer og forslag dukkede op i både ’22 og ’23.

Det er måske ikke et bevis på et levende lokaldemokrati, men måske lidt derhenad.

I Wiens demokratiske eksperiment skal en borgers idé gennemgå en række faser. Eksperter fra Wiens forvaltning tjekker forslagene igennem, der er samskabelsesworkshops med borgere og bystyrets eksperter, og så bliver projektudkastene vurderet af en repræsentativt udvalgt borgerjury. Det er baggrunden for, at området omkring Bahnhof Ottakring snart bliver grønnere, og det vil være en konsekvens af et borgerdrevet initiativ.

-Flere træer, flere klimatilpasningsforanstaltninger, en infrastruktur, hvor folk kan lave events […]. For at gøre pladsen mere attraktiv skal gaderne gøres grønnere, det skal være rarere at ​​opholde sig der, der skal være færre parkeringspladser, der skal plantes træer og så videre, siger Katharina Toth om projektet.

Netværkskommunikation

En vigtig del af projektet har været at gøre de byens indbyggere opmærksomme på det. Wiens klimahold har brugt mange kommunikationskanaler til det formål, og særligt netværkskommunikationen har været vigtig.

– Vi samarbejder med fællesskaber lokalt. Organisationer, der videreformidler information til deres medlemmer. Det er en stor hjælp. Det kan for eksempel være organisationer for migranter eller trossamfund, forklarer Katharina Toth.

Katharina og hendes kolleger har også brugt byens sociale medieplatforme og nyhedsbreve, plakater og en-til-en kommunikation med folk ved forskellige arrangementer i byen.

“Wien mitgestalten”

Wiens bystyre bruger en online platform til at facilitere borgerdeltagelsen, og den er endnu et eksempel på den offentlige kommunikation, som er så væsentlig for projektet. Det er ikke usandsynligt, at platformens indholdsdesign og brugeroplevelsen gør en væsentlig forskel i forhold til at hjælpe hele konceptet på vej. Platformen ’Wien mitgestalten’, der anvendes i den østrigske hovedstad, er udviklet af den belgiske virksomhed CitizenLab, men der er andre lignende løsninger på markedet.

Borgernes idéer på platformen er nemme at gå til, og designet er enkelt og funktionelt.

Platformen giver Wiens bystyre en digital infrastruktur, de kan bruge til at få overblik over borgernes idéer. På hjemmesiden borgene følge deres egne og andres idéer i de fem faser, hvor eksperter og borgerjuryer bidrager til at udvælge og udvikle forslagene.

Udvælgelseskriterierne for idéerne er klare og let tilgængelige, og man kan finde eksempler på andre klimaprojektidéer og inspiration, hvis man har brug for det.

Med omkring 8.000 registrerede brugere ud af en samlet befolkning i Wien på 2 millioner indbyggere er det ikke fordi, at platformen ligefrem bliver brugt af alle i Wien. Alligevel er det et spændende eksempel på, hvordan borgerinddragelse og lokalt demokratisk engagement kan fremmes med myndighedskommunikation.

Borgerne kan også foreslå projekter offline.

Udvælgelsesprocessen

For at en idé kan blive til virkelighed, skal den igennem fem faser.

Først og fremmest skal den tænkes frem. I første fase kan alle i Wien lægge deres idéer ud til alles skue. Det skal leve op til de tidligere nævnte kriterier. I anden fase bliver det tjekket af medarbejdere fra Wiens forvaltning, om de gør det.

I tredje fase arbejder borgerne bag idéerne sammen med byens eksperter i projektworkshops for at udvikle idéerne for at få mest muligt ud af dem for skattepengene. I fjerde fase beslutter en repræsentativt udvalgt gruppe af borgere fra hver deltagende bydel, hvilke projektudkast der skal gennemføres inden for budgetrammen. De projektudkast, der går gennem nåleøjet, bliver i sidste ende implementeret inden for to år.

I bydelen Ottakring blev 471 idéer til 38 projektudkast. Ud af de 38 projektudkast pegede en repræsentativt udvalgt borgerjury på tre, der bliver til virkelighed.

Climate Fresk og en informeret debat

Jo mere du synes, noget er vigtigt, des mere vil du være villig til at gøre noget ved det. Sådan er det formentlig uanset om det drejer sig om klimaforandringer, ældrepolitik eller krigen i Ukraine. Man skal selvfølgelig også vide noget om klimaforandringer for at synes, det er vigtigt. Adgang til retvisende information en forudsætning for et informeret demokratisk samfund.

Så hvordan arbejder byrådet i Wien for, at forslagene fra borgerne er baseret på retvisende information?

– Borgerjuryen har en forberedelsesdag, hvor alle jurymedlemmer fra alle de involverede kredse samles. Derudover laver vi en juryweekend, forklarer Katharina Toth.

På forberedelsesdagen spiller jurymedlemmerne en tilpasset version af det klimaspillet Climate Fresk. Det er et nyt fransk koncept baseret på data og statistik fra IPCC, FN’s klimapanel. Konceptet har fået global mediebevågenhed og er blevet brugt af mere end en million mennesker i mere end 130 lande ifølge spiludviklernes hjemmeside.

– I fem omgange spiller jurymedlemmerne med 37 kort, som skal sættes i rækkefølge for at vise årsag og virkning til og af klimaforandringerne. Vi har tilpasset spillets indhold til situationen i Wien ud fra vores klimaplan, fortæller Katharina Toth.

I 2023 anbefalede borgerjuryerne, at 34 projektudkast skulle implementeres. De blev alle præsenteret ved et afslutningsarrangement før jul. Her blev det også annonceret, at Vienna Climate Team vil fortsætte fra sensommeren 2024.

Læs mere:

• Vil du lære mere om demokratisk borgerdeltagelse og tanker om nye demokratiske institutioner? Så tjek denne OECD-rapport fra 2020 med principper for god praksis for deliberative processer, baseret på dokumentation fra 300 borgerdeltagelses-projekter indsamlet af OECD i samarbejde med regeringer, civilsamfund og forskere.
  
• Færre end en tredjedel af de adspurgte i en OECD-undersøgelse fra 2021, der dækker 22 OECD-lande, føler, at det politiske system i deres land giver dem mulighed for at have indflydelse på regeringens beslutninger. Læs mere i OECD-rapporten Building Trust to Reinforce Democracy
  
• Fra 1979 til 2023 har over 80.000 borgere deltaget i en deliberativ proces. Læs mere i 2023 Trends in Deliberative Democracy: OECD Database Update