Når du står over for mis- og disinformation som repræsentant for en offentlig myndighed, tror du måske, at det altid vil være den bedste taktik at korrigere de falske oplysninger og udbrede sandheden. Ifølge finnerne bør du i så fald tro om igen.

6. juli 2022

I et interview til det finske public service-medie Yleisradio Oy i 2015 opfordrede den finske præsident Sauli Niinisto alle finske borgere til at tage ansvar i kampen mod falsk information. Det var året efter Rusland annekterede Krim.

Nu seks år senere er udfordringen sandsynligvis blevet endnu større efter den russiske invasion af Ukraine og den efterfølgende historiske finske beslutning om at søge om NATO-medlemskab.

Men Finland har et hemmeligt, fredeligt våben mod fjendtlige informationskampagner, som embedspersoner – inklusive offentlige kommunikatører – spiller en meget vigtig rolle i at holde vedlige.

For at finde ud af, hvad det er, har vi stillet det finske statsministerium en håndfuld spørgsmål. Det er fra statsministeriet, de finske myndigheders indsats mod informationspåvirkning koordineres.

---

Hvad er de finske offentlige myndigheders hovedbudskaber til befolkningen om, hvordan man bør adressere mis- og disinformation i lyset af krigen i Ukraine?

– Siden Rusland angreb Ukraine har de finske myndigheder systematisk kommunikeret om vigtigheden af at have et beredskab på plads. Det omfatter også et beredskab mod disinformationskampagner, hvis formål er at skabe frygt eller usikkerhed.

Kommunikér proaktivt

– De finske myndigheders tilgang er, at den bedste måde at imødegå misinformation er at kommunikere proaktivt til de forskellige målgrupper i samfundet for at sikre, at de har adgang til oplysninger om de aktuelle forhold. Det har det, som regeringen og myndighederne har gjort dagligt sammen med forskere og medier siden ​​det russiske angreb på Ukraine den 24. februar.

– Det har været centralt at sætte situationen i både Ukraine og Rusland i kontekst og forklare, hvad konsekvenserne for det finske samfund er eller kan blive. Det kan for eksempel være de fremtidige gener og udfordringer ved stigende omkostninger til energi og fødevarer, og påvirkningskampagner, der udnytter udfordringerne.

– De finske myndigheders nøglebudskaber har været:

• Finland er godt forberedt
• Vi skal indstille os på, at vi kan komme til at opleve påvirkningsaktiviteter som cyberoperationer, informationspåvirkningsaktiviteter og politisk pres
• Vi ved, hvordan de pågældende aktiviteter kan sættes i værk, og vi ved, hvordan vi skal reagere på dem. Vi har intet at bekymre os om
• Forsvaret af demokratiske værdier har en pris, men vi kommer igennem det her sammen.

“Vi kommer igennem det her sammen”

De Finske myndigheder til befolkningen

Det kan forstærke disinformationen at bekæmpe specifikt indhold

Hvilke kommunikationsinitiativer er sat i værk for at adressere mis- og disinformation? Hvilke initiativer er mest effektive og hvorfor?

– Undersøgelser indikerer, at det kan være bedre at kommunikere om den metodiske side af informationsoperationer frem for at bekæmpe det specifikke indhold, der bruges til at manipulere folk. Hvis man bekæmper disinformationen, kan det forstærke den og øge dens virkninger.

– Derfor har de finske myndigheder lagt mest vægt på at øge kendskabet til emnet og på at forklare det. Eksempelvis hvad Ruslands strategiske mål er og hvordan informationsrummet fordrejes. Offentlige embedspersoner og eksperter giver interviews, men arrangerer også baggrundsbriefinger for medierne og private og offentlige organisationer. Derudover, og  ikke mindre vigtigt, har de finske medier gjort et bemærkelsesværdigt stykke arbejde med at rapportere om mis- og disinformationen.

Ingen Sandhedens Vogtere

– I forhold til spredningen af ​​mis- og disinformation i det finske samfund ville det være kontraproduktivt, hvis myndighederne påtog sig en rolle som sandhedens vogtere og begyndte at pege indenlandske aktører ud aktivt og offentligt for deres rolle i spredning af f.eks. misinformation. Den rolle er bedre udfyldt af medierne. Meget af arbejdet med at afsløre ​​manipulationskampagner udføres uafhængigt af medierne, som er en højt betroet institution i Finland og en uundværlig del af civilsamfundet.

“Det ville være kontraproduktivt, hvis myndighederne påtog sig en rolle som sandhedens vogtere”

Finlands statsministerium

Hvordan samarbejder og koordinerer de finske offentlige myndigheder for at imødegå mis- og disinformation?

– Myndigheder, virksomheder og offentlige organisationer arbejder løbende sammen i forhold til beredskab generelt. Det følger af den finske model for tværgående sikkerhedsarbejde. Der afholdes også jævnligt øvelser. Her træner myndighederne med centrale interessenter for at forberede sig på forskellige scenarier som for eksempel påvirkningsaktiviteter.

20 myndigheder arbejder sammen

– Derudover er der etableret et myndighedstværgående netværk mod informationspåvirkning, som består af 20 forskellige myndigheder. Netværket samles regelmæssigt for at drøfte beredskabsforhold i relation til informationspåvirkningsaktiviteter. Det kan omfatte briefinger, informationsdeling, planlægning og træning.

Hvad er vigtigst i arbejdet med at imødegå mis- og disinformation med kommunikation fra regering og myndigheder?

– Det finske samfund er karakteriseret af en usædvanlig høj grad af tillid. Den tillid er også det bedste middel mod fjendtlige informationskampagner. Ifølge meningsmålinger og undersøgelser stoler finnerne på myndighederne, regeringen, medierne og på hinanden.

“Tillid er også det bedste middel mod fjendtlige informationskampagner”

finlands statsministerium

Embedspersoner skal passe på tilliden og ikke tage den for givet

– Svigtende t​​illid er imidlertid en global trend, og vi er helt bevidste om, at embedspersoner skal arbejde aktivt for at bevare den offentlige tillid og ikke tage den for givet. Det gøres med transparens, ved at leve op til høje standarder for demokratiske værdier og principper, ved at behandle mennesker lige og ved at sikre, at vores handlinger også opfattes sådan.

– For at sige det enkelt: Vi skal levere, hvad vi lover, og der er ikke plads uoverensstemmelser mellem det vi siger, og det vi gør.

Kommunikationschef Päivi Tampere og kommunikationsspecialist Saara Jantunen fra det finske statsministerium har bidraget til artiklen.

HVAD ER MIS- OG DISINFORMATION?
Det er godt at have en offentlig kommunikatør at trække på, hvis man som embedsperson eller politiker bruger ord som misinformation, disinformation og fake news. Man skulle jo nødig komme til at misinformere.

Vi har ikke kunnet finde nogen undersøgelser af borgeres, journalisters, politikeres, embedsfolks (inkl. offentlige kommunikatørers) kendskab til og opfattelse af begreberne, men mon ikke der er udbredt forvirring.

Derfor benytter vi lejligheden til at friske definitionerne op hos ProPublicas læsere. Nedenstående er baseret på OECD’s definitioner.

—

Misinformation er forkert, vildledende eller unøjagtig information, der deles uden intention om at bedrage nogen. Hvis man misinformerer, kommer man altså til at sige noget forkert eller vildledende, uden det er med vilje.

Disinformation er derimod forkert, vildledende eller unøjagtig information, der deles med en intention om at bedrage nogen. Hvis man disinformerer, spreder man altså forkert information med vilje.

—

Selv med den afklaring er vi ikke i mål endnu. Ser man for eksempel på definitionerne af mis- og disinformation fra et videnskabsteoretisk eller et kommunikationsfagligt perspektiv, er de ikke uproblematiske. Men mere om det en anden gang.