Unuanceret kommunikation kan skade demokratiet og sammenhængskraften. Sådan lyder det fra corona-adfærdsforsker Michael Bang Petersen, der før årsskiftet udkom med en undersøgelse, der indikerer, at corona-vaccinerede har flere fordomme over for ikke-vaccinerede end omvendt.
19. januar 2023
– Pas på: Misinformation er designet til at narre dig.
Tonen er sat i onlinespillet GO VIRAL.
Heldigvis er hjælpen nær. På fem minutter kan man lære at beskytte sig selv mod COVID-19-misinformation, hedder det i spillets intro. Opskriften? At tage rollen som manipulator. At lære misinformationstaktikken at kende indefra.
Brug stærke vendinger og følelsesbetonet sprog. Henvis til falske eksperter. Spred vilde konspirationsteorier. Udskam faktatjekkere.
“Big pharma-ejet virksomhed ødelægger DYREBAR REGNSKOV for at finansiere sit MONOPOL PÅ FLERLAGS-TOILETPAPIR,” lyder et af de opslag, man møder i spillet.
Misinformation som en hammer
Hensigten med GO VIRAL, der er udviklet af bl.a. den britiske regering og støttet af WHO, er at bekæmpe forkerte og vildledende informationer om coronavirus og coronavaccinerne. Narrativet er klart. De mennesker, der spreder misinformation, er kyniske, og den information, de spreder, er absurd og latterlig.
Men det er ikke kun misinformation, man skal passe på. Det kan have utilsigtede negative konsekvenser, hvis myndigheder og andre med stor rækkevidde i den offentlige samtale kommunikerer om misinformation på en måde, hvor borgere, der forholder sig kritisk, reduceres til sølvpapirshatte og konspirationsteoretikere.
Man skal ikke kun bekæmpe misinformation. Man skal også være opmærksom på, hvordan man gør det.
– Man skal passe på med at bruge misinformation som en hammer, lyder det fra professor og adfærdsforsker fra Aarhus Universitet, Michael Bang Petersen.
Som leder af det såkaldte Hope-projekt kortlagde han med sine kolleger danskernes adfærd og holdninger under coronapandemien fra 2020 til 2022.
En nem forklaring
Han er blandt ophavspersonerne til et forskningsstudie, som blev publiceret i det britiske tidsskrift Nature i starten af december ’22.
Konklusionen er blandt andet, at moraliserende kommunikation muligvis isoleret set kan være en effektiv strategi til at få flere til at lade sig vaccinere, men at sådanne strategier også kan have utilsigtede negative konsekvenser ift. at øge diskrimination og fordomme. I sidste ende kan det også svække visse borgeres grundlæggende følelse af at være en del af samfundet og øge mistilliden til stat og sundhedsmyndigheder.
Bang Petersen advarer imod at forholde sig for unuanceret til folks valg og adfærd.
– Det hæmmer forståelsen af andre. Det bliver en nem forklaring, hvor man kan sige ‘nå ja, der har vi de der sølvpapirshatte og konspirationsteoretikere, der kun har læst misinformation på sociale medier.’
“Så handler det kun om, at de er dumme”
På den måde fratager man folk rationalitet og fjerner fornuftsgrundene til de valg, de træffer, lyder det fra Bang Petersen.
– Så handler det kun om, at de er dumme. Og det er i hvert fald et narrativ, der ikke motiverer den enkelte til at sætte sig i andres sted.
Han mener, at det stærke fokus på misinformation undervejs i pandemien har været med til at grave grøfter.
– Det har været udgangspunkt for, at man har latterliggjort andre, og at man måske har følt mindre behov for at prøve at forstå, hvad årsagerne har været til, at folk for eksempel har fravalgt vaccinen.
Han peger på, at et af de forhold, der forbinder dem, der har takket nej til vaccinerne, ikke er konspirationsteorier, men mistillid til sundhedssystemet, som kan opstå mange steder fra, og overvejelser om afvejningen om risiko og fordele for den enkelte. Derfor er det for simpelt at fremstille coronadebatten som en kamp imellem gode og onde eller kloge og dumme.
– Fokusset på den her ‘infodemi’ skaber en forklaringsramme, der går ud på, at hvis du siger nej [til vaccinerne, red.], så er det fordi, du er dum. Fordi du er misinformeret.
Ingen evidens for en infodemi
Men den forklaringsramme holder ifølge Michael Bang Petersen ikke. Og der er ikke forskningsmæssigt belæg for, at vi skulle have været udsat for en infodemi.
Ifølge WHO’s hjemmeside er en infodemi en situation med “for meget information, herunder falsk eller vildledende information i digitale og fysiske miljøer, under et sygdomsudbrud. Det forårsager forvirring og risikovillig adfærd, der kan skade helbredet.”
Mens der ikke er nogen tvivl om, at informationsudbuddet om corona steg kraftigt under pandemien, er der ikke belæg de implicitte præmisser for infodemien: At forkerte informationer spredte sig som en (virus-)epidemi, og at det ville have været nemmere at håndtere pandemien uden sociale medier.
– I de forsøg, der er foretaget for at efterprøve, om der har været en infodemi i den forstand, har man ikke kunnet påvise det. Folk begyndte at konsumere masser af informationer, men de rettede primært fokus mod troværdige nyhedskilder.
Alle kan komme til at misinformere
Derudover er det ifølge Michael Bang Petersen en dårlig idé at bruge ordet misinformation til at karakterisere noget, som det kun er “de andre,” der gør.
Den gængse definition på misinformation er forkert eller vildledende information, der spredes uanset om afsenderen er klar over, om informationen er forkert eller misvisende. Misinformation kan altså spredes ved et uheld. Det er noget, alle kan komme til.
– Jeg tror, man er nødt til at erkende, at man som myndigheder eller ekspert kan komme til at dele oplysninger, der viser sig at være vildledende eller forkerte og altså at misinformere, alene fordi vidensgrundlaget hele tiden flytter sig.
Den demokratiske debat
Han mener, at den demokratiske debat i nogle sammenhænge har haft trange kår under pandemien.
– Det har i nogle situationer været sådan, at hvis du for eksempel havde bekymringer om vaccinationer, jamen så var du en sølvpapirshat eller konspirationsteoretiker. Der har været en tendens til, at vaccinedebatten har været polariseret på mange måder.
Der findes efter Bang Petersens vidende ikke forskning, der direkte har haft effekten af WHO’s og offentlige myndigheders kommunikation på demokratiet og den offentlige debat som undersøgelsesfelt.
Energi- og klimakrisen
Coronapandemien raser fortsat i skrivende stund i dele af Asien, mens den i Europa ser ud til at være overstået i den værste fase.
Det er imidlertid ikke bare ift. pandemien, at problematiske dynamikker ved moraliserende kommunikation kan opstå.
– Lige nu er det ikke så klart, at det kan ske i forbindelse med energikrisen, fordi det her indtil videre primært er den enkelte borger selv, der betaler omkostningerne ved at være ødsel med strøm og varme, siger Michael Bang Petersen.
– Men det er klart, at hvis vi kommer hen i en situation med egentlig mangel på energi, sådan at det går fra at være et individuelt problem til at blive et kollektivt problem, så kan sådan nogle processer blive sat i gang.
Og klimaområdet ligger endnu mere lige for ifølge corona-adfærdsforskeren.
– Der, hvor de her dynamikker helt sikkert kan komme i gang, det er klimakrisen. Der er kollektive fordele ved, at du handler på en bestemt måde, men der er ikke individuelle fordele på samme måde. Der er alene udskamningen at ty til for at holde folk på plads på en bestemt adfærd.
Og det kan ifølge Michael Bang Petersen have problematiske afledte følger, ligesom det har haft under pandemien.
ProPublica har refereret kritikken for WHO, der ikke har ønsket at svare, men henviser til sin hjemmeside.
Læs mere
WHO’s spil Go Viral
WHO’s infoside om Go Viral
WHO’s infoside om infodemien
Hope-projektet – How Democracies Cope with COVID-19: A Data-Driven Approach”.
Bang Petersen et.al: Transparent communication about negative features of COVID-19 vaccines decreases acceptance but increases trust (PNAS – Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America)
Bang Petersen: Would we have dealt better with COVID-19 without social media? The idea of an “infodemic” may suggest so. As a social media researcher involved in the covid-response, my answer is a strong “no”. – Twitter thread on the theory of an infodemic 4 DEC 2021.
Altay, S., Kleis Nielsen, R., & Fletcher, R. (2022). Quantifying the “infodemic”: People turned to trustworthy news outlets during the 2020 coronavirus pandemic. Journal of Quantitative Description: Digital Media, 2.