Sociale medier for offentlige kommunikatører

Som SoMe-kommunikatør spiller du en vigtig rolle i den offentlige sektor. Du arbejder med borgernes direkte kontakt med din myndighed på kommunikationskanaler, der kræver både kommunikationsfaglighed, styr på reglerne, teknologipolitisk indsigt og strategisk sans.

På kurset her bliver du klædt på til det hele, sådan at du kan bidrage til, at din myndighed kommunikerer effektivt og bruger kræfterne rigtigt.  

Formål med kurset

Kursets formål er at styrke offentlige kommunikatørers evne til at:

  • rådgive kolleger, ledere og ministre om etisk forsvarlig adfærd på sociale medier
  • understøtte deres myndigheders kerneopgaver effektivt med sociale medier
  • kommunikere i overensstemmelse med gældende lov
  • understøtte åbenhed, dialog og demokratisk debat

Sådan forløber kurset

Kurset er en blanding af oplæg og praktisk arbejde med egen kommunikation. Kurset ledes af en facilitator. Derudover medvirker øvrige oplægsholdere med ekspertise og praktikere, der deler, hvordan de har løst konkrete udfordringer.

Kursisterne bringer deres egen kommunikation på sociale medier i spil og får input til at revidere strategi, metode og indholdstyper efter behov.

Det får du på kurset

  • Overblik over lovgivningen: Forvaltningsloven, offentlighedsloven, GDPR, ophavsret, arkivpligt og partipolitisk neutralitet
  • Etisk kompas: Hvordan du kommunikerer troværdigt, empatisk og upartisk på sociale medier
  • Strategiske værktøjer til at balancere information, dialog og deltagelse
  • Input til håndtering af kommentarer, kriser og misinformation uden at miste hverken roen eller retningen
  • Praktiske skabeloner og tjeklister til politikker, opslag og retningslinjer for community management
  • Inspiration fra god praksis hos myndigheder, der har opnået høj tillid og engagement online

Dine undervisere

Den primære underviser er Katrine Thielke, cand.mag i Informationsvidenskab. Hun underviser på DMJX og Københavns Universitet i sociale medier og strategisk kommunikation og har skrevet flere bøger om digital adfærd, etik og konflikthåndtering på sociale medier. Hun har omfattende praktisk erfaring med at adressere misinformation på sociale medier – fra indhold til kommentarspor.

Kurset er for dig der…

  • … er SoMe-medarbejder i en offentlige myndighed
  • … er direkte eller overordnet ansvarlig for arbejdet med sociale medier i din myndighed
  • … bidrager med indhold til myndighedens sociale medier, f.eks. som pressemedarbejder
  • … er kommunikationschef eller SoMe-ansvarlig og har en eksisterende social medie-strategi, der skal revideres

Du skal have et godt kendskab til sociale medier og ønsker at løfte din myndigheds arbejde med sociale medier. Kurset er ikke en introduktion til at arbejde med sociale medier generelt.

Pris

Pris ex. moms: 5.000 

Prisen inkluderer kaffe, vand og frokost på kursusdagen.

Kursusdage i 2026

  • Torsdag den 17. september 2026 9-16

Kursusdage i 2027

  • Torsdag den 11. marts 2027 9-16

Sted: Klub, Linnésgade 25, København

Send en mail til info (at) propublica.dk med dit navn, arbejdsplads, jobtitel og hvilken kursusdag, du ønsker. Så sender vi en elektronisk faktura til din arbejdsplads efterfølgende.

da_DKDansk