Alle skal kunne færdes trygt på nettet og blande sig i debatten. Det er målet med en ny indsats imod hadtale, som Malmøs bystyre har sat i værk.

Kulsorte konturer. Øresundsbroen, Turning Torso, Hyllie Vandtårn.

– Ja, det er lettere dystopisk, siger Fanny Palm med et grin. Hun er redaktør for sociale medier i Malmø kommune. Refereren er til profilen af Malmøs skyline i silhuet imod solnedgangen, der er klippet ind bag hende som baggrundsskabelon i videosamtalen.

Lettere dystopisk er emnet også for det interview, som vi skal til at gå i gang med: Had i den offentlige samtale på nettet.

Der er til gengæld ikke så meget at grine ad. For nogle er det at færdes online nemlig en stærkt ubehagelig oplevelse. Og det er der brug for en langt større opmærksomhed omkring ifølge Fanny.

– Der findes en ganske stor uvidenhed i organisationer blandt chefer og dem, der ikke sidder med sociale medier til daglig, om hvordan samtaleklimaet på nettet faktisk ser ud.

Hadtale kortlagt med kunstig intelligens

Som social medieredaktør i en by, der er været centrum for en lang række uroligheder i de senere år, har hun et betydeligt praktisk indblik i orkanens øje i den offentlige debat online i byen.

Hendes erfaringer er netop blevet bakket op af evidens. Som led i projektet Nordic Safe Cities, som byen er en del af, har Malmøs bystyre ved hjælp af kunstig intelligens fået lavet en analyse af 255.000 kommentarer på Facebook og det svenske internetforum Flashback fra januar 2019 til februar 2022. 17.000 af kommentarerne var hadefulde.

Ud af det samlede antal kommentarer på de to platforme er det en begrænset andel, der var hadske. 0,1 procent på Facebook og 3,8 procent på Flashback. Men for dem, det går ud over, kan det have store konsekvenser. Det er for størstedelens vedkommende minoriteter. Og for samfundet som helhed er betydningen af hadtale vidtrækkende.

Trussel mod demokratiet

I en undersøgelse fra 2021 blandt svenskerne angiver 7 ud af 10, at de i et vist omfang undgår at tage stilling i debatter på grund af nethad, og 65 procent mellem 27 og 70 år og 42 procent mellem 16 og 25 angiver, at online had er en ’ret stor’ eller ’meget stor’ trussel mod demokratiet.

Ifølge Fanny Palm betyder de hadske kommentarer på nettet også, at mange i offentlige myndigheder er tilbageholdende med at kaste sig ud i debatterne. Men det er ifølge hende ikke vejen frem.

– Hvad sker der, hvis en myndighed tier stille af frygt for hadtale? Hvad sker der så med demokratiet? Vi [Malmøs kommune, red] har i stedet arbejdet for at give dem, som sidder i debattrådene, værktøjer og kompetencer til at kunne føre samtalerne.

Platform for demokratisk samtale

Værktøjerne og kompetencerne baserer sig blandt andet på psykologisk ekspertviden. Fanny og hendes kolleger er blevet uddannet i, hvordan man bliver påvirket som moderator, og hvordan man kan håndtere de hårde samtaler psykisk. Og så har hun og kollegerne trænet.

– Vi har udviklet en simulator for sociale medier, hvor vores medarbejdere i et trygt miljø kan øve sig på at have svære samtaler, så de i en skarp situation kan være bedre til at håndtere det, lyder det fra hende.

Kommunikation skal fremme dialog. Debat og dialog skaber engagement og giver malmøboerne mulighed for at påvirke de politiske processer og beslutninger.

fra Malmø Stads retningslinjer for sociale medier”

Hun er som repræsentant for bystyret og dermed fællesskabet en af dem, der arbejder for, at alle skal kunne komme til orde i den demokratiske samtale. Det arbejde er hverken nemt eller gratis. Men hun er helt overbevist om, at det er nødvendigt.

– Vores profiler på sociale medier skal være platforme for inkluderende, åbne, demokratiske samtaler. Hvor mennesker med helt forskellige udgangspunkter kan mødes og diskutere vigtige samfundsemner på en respektfuld måde. Ud fra tydelige retningslinjer og med konsekvent moderation.

Nej til had i vores digitale gader og torv

For Fannys Palms kollega, Malin Martelius, er udgangspunktet og målet lige så klart. Malin er projektleder i Malmø kommune for projektet Nordic Safe Cities.

– Malmøboerne skal være trygge og sikre, uanset hvor de er. Vi vil ikke acceptere trusler, had og vold på vores gader og torv. Heller ikke online.

For Malin Martelius og Malmøs bystyre handler det om at højne bevidstheden om, at verden er lige så virkelig online, som den er offline, og om at gøre både det fysiske og det virtuelle Malmø til et trygt sted at være.

Netværk er afgørende

Netværksbaseret arbejde og samarbejde med civilsamfundet er ifølge Malin Martelius afgørende for at kunne gøre noget ved situationen, og offentlige kommunikatører og offentlige myndigheder bør ikke sidde med opgaven alene.

– Forudsætningen for, at offentlige kommunikatører skal kunne løse sine opgaver endnu bedre er, at vi skal samarbejde vældigt bredt med vældigt mange i civilsamfundet og i samfundet generelt. Vi har brug for hinanden, og vi har forskelligt ansvar.

Hun fremhæver Facebook-bevægelsen #jagärhär eller #Iamhere, hvor privatpersoner som digitale frivillige engagerer sig i Facebook-debatter, der er polariserede. Det kan man ifølge Malin Martelius se, at kommentartrådene påvirkes af på en god måde.

Det er stilheden, der er farlig.

Malin martelius, projektleder, Malmö stad

– Vi vil gerne arbejde netværksbaseret. Så der bliver flere, der tør at være med i stedet for at tie stille. For det er stilheden, der er farlig.

Kommunalråd: ”Vi har en tydelig ambition”

På baggrund af kortlægningen af den online hadtale i Malmø besluttede byens byråd på et møde den 12. oktober 2022 at sætte gang i et arbejde for at understøtte en tryg og inkluderende, demokratisk samtale online sammen med politiet, civilsamfundet og de folkevalgte.

– Vi har en tydelig ambition om at udvikle det tryghedsskabende og forebyggende arbejde på internettet, siger Amani Loubani, der er socialdemokratisk kommunalråd i Malmø med ansvar for demokrati og menneskerettigheder.

I løbet af de kommende år kommer Malmøs stadskontor til at koordinere arbejdet med at gøre byens digitale gader og torv trygge.

Tre fokusområder de kommende år

Det kommer til at ske inden for tre områder, som man kan læse om i rapporten ”Trygg & Säker Digital Stad.”

For det første vil Malmøs bystyre sammen med politiet etablere et digitalt sikkerhedsteam, der skal forebygge og modvirke polarisering i den digitale debat.

For det andet skal de civile samfundsorganisationer styrkes, så de med deres store berøringsflade til Malmøborgerne kan bidrage endnu bedre til at skabe større tryghed, et mere nuanceret debatklima og et stærkere lokaldemokrati online.

For de tredje skal der sættes ind til fordel for nogle af de mennesker, der er mest udsat for trusler og had på sociale medier: De folkevalgte politikere. Det handler dels om at sikre, at de folkevalgte ved, hvad de skal gøre, hvis de udsættes for trusler og had, dels, at byrådskontoret skal facilitere dialog om, hvordan partierne i Malmø ser på spillereglerne online.

En vigtig rolle

Gennem hele forløbet kommer offentlig kommunikation til at spille en vigtig rolle.

– Vi skal arbejde med at øge tilliden til vores demokratiske institutioner og findes i hele byen – digitalt såvel som fysisk. På den måde kan vi være der for Malmøboerne og samtidig forstærke demokratiet, fremme inklusion og modvirke konsekvenser af had i form af polarisering og sociale problemer, lyder det fra Amani Loubani.

I Danmark er Aalborg og i Norge Kristiansand ligesom Malmø har gjort det ved at få kortlagt online hadtale i regi af projektet Nordic Safe cities.

Læs mere

Her kan du tjekke Malmø Stads håndbog for sociale medier ud.