Ny ProPublica-strategi: “Vi kæmper for et ærligt folkestyre i det 21. århundrede”

ProPublicas nye strategi består af fire hovedspor, der med offentlig kommunikation som udgangspunkt skal bidrage til at forsvare og udvikle vores demokrati i de kommende år.

Foto: Pixabay

Kommunikationen fra folkestyrets repræsentanter i offentligheden, herunder bl.a. ministre og myndigheder, spiller en afgørende rolle for den demokratiske kultur.

ProPublica blev etableret i juni 2022 og arbejder som Europas første NGO på at styrke demokratiet gennem bedre offentlig kommunikation. Nu har ProPublica fået sin første strategi.

Overordnet er målet at arbejde for et ærligt folkestyre i det 21. århundrede. I de kommende år vil ProPublica særligt arbejde inden for fire hovedspor:

1. Et stærkere oplyst demokrati

2. Nemmere adgang til den demokratiske debat

3. Ny kommunikationsteknologi skal komme alle til gode

4. Flere skal tage del i demokratiet

Læs hele ProPublicas strategi her.

“Offentlige kommunikatører skal ikke alene optræde som det gode eksempel og understøtte en oplyst debat med plads til forskellige synspunkter. De skal også være med til at styrke borgernes kompetencer i informationssamfundet generelt.”

Citat fra Propublicas strategi

Demokrati på retræte, mistillid og misinformation

ProPublicas strategi kommer på et tidspunkt, hvor den demokratiske samtale er under pres. Det samme er demokratiet selv.

Kun lidt over fire ud af ti borgere stoler eksempelvis på deres regering. Det fremgår af en ny rapport fra OECD. I en nylig amerikansk undersøgelse mener ni ud af ti journalister og otte ud af ti borgere, at fabrikerede falske nyheder udgør et betydeligt problem. 

Generelt er demokratiet på retræte verden over ifølge bl.a. forskningsprojektet Variables for Democracy og tænketanken Freedom House.

da_DKDansk