Akademi

Akademi

ProPublicas akademi er (så vidt vi ved) verdens første udbyder af kurser og kompetenceudvikling i demokratisk kommunikation. Akademiet er for dig, der arbejder med kommunikation og presse i en offentlig myndighed.

Kommunikations- og pressemedarbejdere i offentlige myndigheder arbejder for borgerne, samfundet og for de demokratisk valgte politikere. Det indebærer, at kommunikatører i det offentlige arbejder med andre formål og mål, politikker og strategier end kommunikatører i private virksomheder.

ProPublicas akademi dækker mange kommunikationsfaglige discipliner, men lægger specifik vægt på det, der gør offentlig kommunikation til noget særligt.

Ny teknologi skal fremme en oplyst debat for alle

Akademiet bidrager også til at udnytte potentialet og undgå faldgruberne i den kommunikationsteknologiske revolution. Sammen med tech-virksomheder, forskningsinstitutioner, NGO’er og myndigheder skal akademiet arbejde på at udvikle koncepter og metoder til at fremme en oplyst debat og borgerinvolvering i de væsentligste samfundsdebatter og til at understøtte demokratiet generelt.

da_DKDansk