Er der for mange eller for få kommunikatører i myndighederne? Det vil den svenske regering nu undersøge. Debatten om offentlig kommunikation er mærkelig og overfladisk ifølge svensk forsker.

22. august 2023

Den svenske regering iværksatte den 3. august 2023 en undersøgelse, der skal kortlægge og analysere ’visse dele af de svenske myndigheders informations- og kommunikationsvirksomhed,’ som det hedder i det svenske finansministeriums omtale af den.

Af opgavebeskrivelsen af undersøgelsen fremgår, at den svenske regering i sit finanslovsforslag for 2023 har fremhævet, at de vigtigste opgaver for staten skal skærpes, og at myndigheders kerneopgaver skal prioriteres.

’At informere og kommunikere er en naturlig og vigtig del af mange myndigheders ordinære virke – men spørgsmålet er, hvor meget kommunikation og hvilke typer kommunikation, der er passende ud fra de opgaver, som myndighederne har,’ hedder det i Finansministeriets pressemeddelelse.

Antallet af offentlige kommunikatører stiger

Pressesekretæren for civilminister Erik Slottner henviser til, at en svensk ekspertgruppe i studier i offentlig økonomi i rapporten ’Ingen reklam tack – en ESO-rapport om myndigheternas kommunikation fra 2021’ pegede på, at svenske myndigheders kommunikationsvirksomhed er vokset over tid.

I 2019 arbejdede ca. 3.600 personer i mindst 40 pct. af deres arbejdstid således med information og kommunikation, en stigning på 46 procent i forhold til i 2006.

Passer myndighedernes opgaver til virkeligheden?

Det virker helt rimeligt at undersøge, om mængden af kommunikation passer til de opgaver, som myndighederne har.

Lige så nærliggende ville det formentlig være at få undersøgt, om myndighedernes opgaver passer til den virkelighed, vi er en del af. 

I både Sverige, Europa og i resten af den vestlige verden hører vi om deltagerdemokratiets og det liberale demokratis tillids- og legitimitetskrise, om dis- og misinformation, om påvirkningskampagner, om big tech’s algoritmer og deres påvirkning af den offentlige debat, om public service-mediernes og resten af de traditionelle mediers svindende publikum og konsekvenserne, det har for forestillingen om den informerede borger i det oplyste demokrati.

Hvem skal løfte de opgaver? Hvilken rolle skal offentlig kommunikation spille i den sammenhæng i fremtiden? Lidt, meget, ingenting? Det kommer undersøgelsen ikke til at give svar på. Men det ville måske være hensigtsmæssigt fra et borgerperspektiv at få taget en ordentlig debat om.

Problemstillingen er gammel

Problemstillingen er ikke ny i Sverige, lyder det fra forsker i offentlig kommunikation, Magnus Fredriksson fra Göteborgs Universitet. Han henviser bl.a til, at der i den svenske regerings undersøgelsesbeskrivelse refereres til lignende debatter i starten af årtusindet, og der er skrevet om emnet fra et forskningsperspektiv ad flere omgange.

For eksempel beskrev politologen Hanna Kjellgren i afhandlingen Staten som informatör eller propagandist? i 2002 udviklingen af den svenske offentlige information fra anden verdenskrigs afslutning til omkring år 2000.

Den offentlige debat er mærkelig

Magnus Fredriksson mener, at den aktuelle offentlige debat om offentlig kommunikation er en smule mærkelig.

– Hvis man fx tager kritikken, som eksempelvis skattebetalernes forening og sløseriombudsmanden er kommet med, så har den fokuseret meget på, at offentlig kommunikation koster penge. Men ser man på, hvad staten for eksempel lægger i mislykkede it-projekter, så er omkostningerne til kommunikation vældigt meget mindre.

Efter Magnus Fredrikssons opfattelse kan det hænge sammen med, at kommunikatører er meget synlige, ikke mindst fra journalisters perspektiv.

– Når kommunikatører fungerer som gatekeepers i forskellige sager, så opstår der sådan nogle debatter. Hvor journalister har forsøgt at få oplysninger ud af systemet og oplevet, at kommunikatørerne har fungeret som gatekeepers.

Det bliver overfladisk

Derudover mener kommunikationsforskeren, at debatten har en tendens til at blive overfladisk. Fra begge sider.

– De, som kritiserer, kommer med ganske unuancerede og ufunderede påstånde. Men de, som forsvarer, har også vældigt svært ved at komme med et godt forsvar, synes jeg. Man snakker om demokrati og åbenhed, man taler om transparens og dialog, men hvad betyder det? Hvilken effekt har det?

– Det burde være muligt tydeligere at dokumentere hvilke positive effekter, det kan få, hvis man iværksætter forskellige typer af indsatser. I den henseende synes jeg, at man nogle gange er lidt dårlig til at fremsætte gode argumenter. Det bliver vældigt generelle argumenter med flotte ord som dialog og demokrati og så videre, siger Magnus Fredriksson.

Regeringsundersøgelsen omfatter kun en del af kommunikationsarbejdet

For ti år siden, i 2013, var Magnus Fredriksson involveret i udarbejdelsen af analysen ’Med synlighed som ledestjerne’, som er en kortlægning af de principper, der styrer svenske myndigheders kommunikation. Kommunikations- og pressestrategier og andre styringsdokumenter fra 173 ud af 252 statslige myndigheder indgik. Af dem fremgik bl.a., at

• ’Omdømme’ var et vigtigt styrende princip for 85 pct. af myndighederne
• ’Produktion’, dvs. understøttelse af virksomhedens kerneopgaver, var et styrende princip for 82 pct. af myndighederne og at
• ’Civile principper’, dvs. understøttelse af demokratiske processer inkl. at lette adgangen til forvaltningen for journalister, var et styrende princip for 65 pct. af myndighederne

Myndighederne kommunikerede således med mange formål og om mange forhold i 2013. Det tror Magnus Fredriksson ikke har ændret sig.

– Jeg har fulgt området, og der er ikke så forfærdeligt meget, der har ændret sig. Så jeg er lidt overrasket over, at man har valgt kun at undersøge den del af myndighedernes kommunikation, som sigter efter at påvirke. For det vi har vist, er, at myndigheder jo gør vældigt meget mere end det. Det er også interessant hvorfor det lige præcis er den type kommunikation, som regeringen vil have belyst, og ikke alle de andre ting, som myndighederne kommunikerer om, lyder det fra forskeren, da interviewet slutter.

Den svenske regerings undersøgelse af de statslige kommunikatørers arbejde skal senest være klar den 4. marts 2024.

Læs mere (på svensk):

Staten som informatör eller propagandist? – Hanna Kjellgren, politolog, Artikel fra Göteborgs Universitet, 2002

Med synlighet som ledstjärna (2013): Magnus Fredriksson og Josef Pallas: En analys av vilka principer som styr kommunikationsarbetet i nationella förvaltningsmyndigheter

ESO-apporten ’Ingen reklam tack – en ESO-rapport om myndigheternas kommunikation fra 2021’

Regeringsuppdrag 3. august 2023 (en opgave til forvaltningen, stillet af regeringen) från Finansdepartementet: Uppdrag att kartlägga och analysera vissa delar av myndigheternas informations- och kommunikationsverksamhet

Pressemeddelelse fra det svenske finansministerium 3. august 2023: Regeringen ger Statskontoret i uppdrag att analysera och kartlägga myndigheternas informations- och kommunikationsverksamhet